Bisidderkursus

Få et kursus målrettet dig som bisidder, sagsbehandler eller nystartet bisidderprojekt

Bisidderkursus

Mange borgere efterspørger bisiddere, når de skal mødes med offentlige instanser. At have en bisidder med kan både øge trygheden for borgeren og medvirke til, at kommunikationen mellem borger og sagsbehandler forbedres. Samtidig kan en bisidder medvirke til, at borgeren får et bedre overblik over sin sag og dermed også bliver bedre i stand til at medvirke i egen sag.

Som bisidder er det vigtigt at have forståelse for hvilke grænser, der skal arbejdes indenfor og hvilken rolle bisidderen har både i forhold til borgeren og i forhold til sagsbehandleren. Derudover er det vigtigt at have forståelse for grænserne i forhold til rådgivning og partsrepræsentation.

 

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet 3 forskellige målgrupper, der ønsker indblik i bisidning.

  • Til frivillige der ønsker at fungere som bisiddere. Det forudsætter ikke, at man har en bestemt faglig baggrund, da kurset giver den nødvendige indsigt også på dette område.
  • Til sagsbehandlere der ønsker en oversigt over, hvad en bisidder kan og må og forskellen mellem bisiddere og partsrepræsentanter.
  • Til foreninger eller andre der ønsker en introduktion til at opstarte et bisidderprojekt.

 

Følgende emner behandles på kurset til alle 3 målgrupper

 

Det juridiske aspekt af bisidning

  • Hvad er en bisidder?
  • Hvad er bisidders funktion ved møder?
  • Hvad er forskellen på bisidder og partsrepræsentant?
  • Hvilke lovregler gælder for bisiddere – herunder tavshedspligt?
  • Forholdet mellem bisidder og borger?

 

Det etiske aspekt af bisidning

  • Hvordan samarbejder man bedst med en borger?
  • Hvordan passer man på sig selv?
  • Det gode forløb
  • Den gode afslutning
  • Forventningsafstemning

 

Der vil typisk være tale om et heldagskursus, men det er muligt at dele kurset op, så det afholdes over 2 gange.

 

Praktisk

 

Underviser Helle Krogh Jørgensen, cand. Jur., juridisk konsulent i Frivilligcenter SR-Bistand.

Kurset kan, alt efter ønske, afvikles i vores lokaler på Tagensvej i København eller hos jer.

Prisen på kurset varierer alt efter hvilken form og volumen, I ønsker på kurset. Kontakt juridisk konsulent Helle Krogh Jørgensen på hkj@sr-bistand.dkfor en uddybende snak om hvilket kursus, der passer bedst til jeres behov.