Bliv frivillig jurist hos Frivilligcenter SR-Bistand

Retshjælpen søger frivillige jurister / stud.jur.

Vil du have praktisk erfaring inden for juridiske problemstillinger og retsområder og brænder du for at gøre en forskel for de svageste borgere i samfundet? Så er det dig, vi leder efter hos Frivilligcenter SR-Bistands Social-Juridiske Rådgivning. Her har du har mulighed for at kombinere studie og det frivillige arbejde, med mulighed for kortere vagter.

 

Vi har brug for jurister eller jurastuderende, på sidste del af kandidatuddannelsen, der kan:

 

  • Besvare telefoniske henvendelser, hvor det gives en mundtlig rådgivning.
  • Hjælpe borgere i sager, som kræver skriftlig behandling (eksempelvis klager).

 

Vagterne ligger i tidsrummet mandag – fredag fra 10-15. Vi er fleksible i forhold til, hvornår du kan afsætte tid til rådgivningen og vagterne aftales løbende. Der er ligeledes mulighed for en vagt enten om formiddagen eller eftermiddagen.

 

Arbejdsopgaver

Som frivillig juridisk rådgiver bliver du stillet overfor mange forskelige problemstillinger af retlig art. Med udgangspunktet ”hjælp til selvhjælp” giver du den hjælpsøgende rådgivning, som består af besvarelse eller løsningsforslag til det problem borgeren henvender sig med.

 

Hvad er Den Social-Juridiske Rådgivning

Vi er en retshjælp og socialrådgivning, der har udført rådgivning siden 1975 og hjælper borgere med deres problemstillinger, således at de kan komme videre i livet. Borgere kan henvende sig til rådgivningen telefonisk, ved personlig henvendelse samt via e-mail.

 

Din profil

  • Du er uddannet jurist eller studerende på sidste år af din uddannelse.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik, samtidig med, at du indgår i et team.
  • Du har fokus på vigtigheden af en god dialog med borgeren.
  • Du har gåpåmod og er positiv og engageret.

 

Vi tilbyder

  • En oplæringsperiode, hvor du vil blive introduceret til relevante redskaber og metoder.
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer og sætte egne idéer i spil og tværfagligt samarbejde.
  • En godt arbejdsklima, hvor vi arbejder i teams og hvor der er fokus på fagligheden.

 

Praktisk

Stillingen er frivillig og derfor ulønnet. Vi forventer, at du tager minimum 1 vagt pr. uge. Derudover forventer vi, at du deltager i et månedligt aftenmøde (første mandag i måneden). Er du interesseret, bedes du fremsende udskrift af eksamenspapirer, CV og en motiveret ansøgning til ani@sr-bistand.dk.

 

Ansøgninger modtages løbende, men vi har brug for rådgivere, der kan starte fra starten af august 2017 og frem. Bemærk, at eksamenskarakterer ikke nødvendigvis er afgørende, og at udvælgelsen beror på den individuelle samtale, samt hvilken erfaring du i øvrigt har.