Hjælp til jeres rådgivning

Er I en forening der gerne vil oprette jeres egen social-juridiske rådgivning, eller en forening der har brug for hjælp til at komme videre med jeres rådgivning, så er dette kurset for jer.

Vil I have hjælp til jeres rådgivning?

 

Frivilligcenter SR-Bistand har igennem de sidste 43 år haft en social- juridisk rådgivning og vil på baggrund af denne erfaring undervise jer i, hvad der skal tænkes over inden I påbegynder arbejdet på rådgivningen, hvordan I tilrettelægger den og hvordan I får den til at fungere i dagligdagen.

 

Hvem henvender kursus sig ? 

 

Kurset målretter sig til:

  • Til foreninger eller andre der ønsker en introduktion til at opstarte en rådgivning.
  • Til foreninger der vil have hjælp til oprettelsen af en rådgivning samt hjælp til strukturering af den.
  • Til eksisterende rådgivninger der gerne vil have inspiration til det videre arbejde.
  • Til eksisterende foreninger der ønsker vejledning i værdi og etik samt sikre sagsgange i rådgivningen

 

Følgende emner kan behandles:

 

Det juridiske aspekt:

  • Midler
  • Databehandling
  • Forvaltningsloven
  • Bisidder / partsrepræsentant
  • Forholdet mellem sagsbehandler og borger?

Det etiske aspekt:

  • Hvordan samarbejder man bedst med en borger?
  • Hvordan passer man på sig selv?
  • Det gode forløb
  • Den gode afslutning
  • Forventningsafstemning

 

Der vil typisk være tale om et heldagskursus, men det er muligt at dele kurset op, så det afholdes over 2 gange.

 

Praktisk

 

Underviser er Anette Klæbel, cand. Jur., juridisk konsulent og leder af rådgivningen i Frivilligcenter SR-Bistand.

Kurset kan, alt efter ønske, afvikles i vores lokaler på Tagensvej i København eller hos jer.

 

Prisen på kurset varierer alt efter hvilken form og volumen, I ønsker på kurset. Kontakt juridisk konsulent Anette Klæbel på ani@sr-bistand.dk eller på telefon 35 39 71 97 for en uddybende snak om hvilket kursus, der passer bedst til jeres behov.