Personlig udvikling

Har du mod på personlig udvikling?
– sammen med andre der også står
i en svær situation

Personlig udvikling i selvhjælpsgrupper

Frivilligcenter SR-Bistand tilbyder gratis selvhjælpsgruppeforløb med temaet Personlig udvikling. Det er et bredt tema, der kan rumme mange forskellige historier. Ofte bliver der talt om opbrud, svigt og manglede nærvær i barndommen, et voksenliv præget af lavt selvværd og udfordringer med at indgå i nære relationer.

Gruppedeltagernes motivation handler typisk om at kunne forsone sig med fortiden, styrke selvværdet og komme bedst muligt gennem svære perioder i voksenlivet.

Selvhjælpsgrupper er ikke terapi, men mange oplever at de i mødet med andre, i tilsvarende situationer, finder stor lindring og forståelse. Som deltager bestemmer du hvad du deler, du lytter og lader dig inspirere af de andres fortællinger. Gruppen som et frirum, et sted med plads til alle slags følelser.

 

 

Er det noget for dig eller måske en du kender? 

  • Det er gratis at deltage
  • Gruppen mødes fast en gang om ugen i København
  • Gruppen består af 4-7 deltagere
  • For yderligere information, opskrivning og bookning af samtale: Ring på tlf.: 35 39 71 97. Mandage kl 13-15 eller torsdage kl. 10-12