Ud over vores tilbud i Frivilligcenter SR-bistand kan vi også anbefale bøgerne Rundt om Rune og At sprede skyer.
Bogen At sprede skyer er skrevet af Marian Prestage, som var i en af vores mange selvhjælpsgrupper og har delt sin beretning om at miste sin elskede og finde livet igen.
Rundt om Rune er skrevet af Vibeke Henningsen m.fl., og handler om Vibekes psykisk syge søn, Rune Christian Clausen (1979-2006), der begik selvmord, samt spørgsmålene om hvordan de efterladte kommer videre og hvordan man opdager faresignalerne. Frivilligcenter SR-Bistiand har flere gange samarbejdet med Vibeke og vil gerne sprede budskabet om bogen og de vigtige spørgsmål.
Bøgerne koster 100 kr. De kan ikke købes direkte på hjemmesiden, men du er velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig med at få fat i dem.