Pårørende til PTSD

Er du pårørende til en der har PTSD?

Pas på dig selv, sammen med andre der også er pårørende.

 

PTSD er en voldsom lidelse. For den der er ramt, men bestemt også for de der er tæt på. Derfor tilbyder Frivilligcenter SR-Bistand gratis selvhjælpsgrupper for pårørende til PTSD-ramte. Grupperne mødes fast en gang om ugen i vores lokaler på Nørrebro. Typisk deltager man i gruppen i minimum et halvt år eller længere.

 

Selvhjælpsgrupper er ikke terapi, men mange oplever at de i mødet med andre, i tilsvarende situationer, finder stor lindring og forståelse. Deltagere oplever gruppen som et frirum, et sted med plads til alle slags følelser. Som deltager bestemmer du, hvad du deler, du lytter og lader dig inspirere af de andres fortællinger. Når du er i en selvhjælpsgruppe handler det om dig, om hvordan det opleves for netop dig at være pårørende.

 

Er det noget for dig eller måske en du kender?
* Det er gratis at deltage
* Gruppen mødes fast hver tirsdag kl 19-21 i København
* Gruppen består af 4-7 deltagere, hvor alle er PTSD-pårørende
* For yderligere information, opskrivning og bookning af samtale:

 

Ring på tlf.: 35 39 71 97. Mandage kl 13-15 eller torsdage kl. 10-12