Foreningsservice

Har du/I brug for sparring i forhold til at realisere et projekt eller styrke jeres forenings kompetencer og indsatsområder, kan Frivilligcenter SR-Bistand tilbyde støtte og vejledning på mange områder. Vi hjælper med synlighed, kommunikation, fundraising, frivilligpleje samt sparring på idéer til projekter. Derudover informerer vi om relevante ansøgningspuljer og vejleder i udformning af ansøgninger.

 

Et medlemskab af Frivilligcenter SR-Bistand koster 100 kr. om året pr. forening. Foruden vores konsulentydelser har I også mulighed for at låne vores lokaler gratis.

 

Ring eller skriv og få en aftale med vores foreningskonsulent, vi glæder os til at høre om jeres spændende tiltag.

 

Få yderligere information i vores folder “Service til foreninger”. Send en mail til Birgit på bir@sr-bistand.dk og angiv ønsket antal.

 

 

Som foreningsservice tilbyder vi:

Hjælp til at starte en forening

Vi hjælper jer gerne med at stifte en forening. Kontakt os for at arrangere et indledende møde, hvor vi kan fortælle jer om hvad vi kan tilbyde.

Hjælp til at formulere vedtægter

Frivilligcenter SR-Bistand er en forening med egen bestyrelse og vedtægter. Vi holder kurser og workshops om udformning af vedtægter.

Hjælp til at samle en bestyrelse

Skal I have dannet en bestyrelse, så bliv medlem af Frivilligcenter SR-Bistand og lad os hjælpe jer.

Hjælp til kommunikation

Har I brug for at blive mere synlige, vil vi gerne medvirke til, at jeres foreningsaktiviteter bliver så gode som muligt.

Hjælp til at få frivillige

Har jeres forening brug for flere frivillige, medlemmer eller brugere, så formidler Frivilligcenter SR-Bistand frivilligjob og kan hjælpe med at lægge en strategi for hvordan I får flere frivillige.

Hjælp til fundraising

Vi hjælper gerne med sparring omkring, hvilke muligheder I har til at få støtte til jeres arbejde. Vores kendskab til ansøgninger, puljer og partnerskaber med virksomheder er stort.

 

Vi guider jer i den rigtige retning, men kan desværre ikke tilbyde at skrive ansøgningen for jer

Ny inspiration og hjælp til idéudvikling

Foreninger er forskellige, men mange af udfordringerne er de samme. I er velkomne til at trække på vores erfaring med, hvad andre gør, hvis I er kørt lidt fast.

 

I kan være et par stykker, der mødes med vores konsulenter, eller I kan vælge at få os til at lave en gratis inspirationsworkshop

Workshops for foreningen

Jeres forening kan få en gratis ½ dags workshop ledet af en medarbejder fra Frivilligcenter SR-Bistand.

Måske skal I have sammentømret en ny bestyrelse, fundet ny energi i arbejdet eller nye veje til at nå i mål med jeres projekt.

 

I kan låne vores lokaler og skal blot selv sørge for forplejning.

Arrangementer

 

Frivilligcenter SR-Bistand afholder kurser, temadage og netværksaftener for foreninger. Dette er med til at opfylde vores ønske om at opmuntre til netværksdannelse, hvor foreningerne får mulighed for at møde hinanden og udveksle erfaringer inden for frivilligt arbejde.
På vores facebook side kan du løbende blive opdateret om nye arrangementer.
Se mere på: www.facebook.com/SRBistand/
HVERVNING AF FRIVILLIGE OG STØRRE SYNLIGHED

 

Vi hjælper foreninger med at rekruttere personer til frivilligt socialt arbejde. Blandt andet kan vi tilbyde foreningerne hjælp til at skrive annoncer, samt at skabe mere synlighed omkring foreningernes behov for frivillige.
Vi anbefaler foreningerne at annoncere på frivilligjob.dk og hjælper gerne med at oprette jobopslag.
MØD OS OG FÅ HJÆLP TIL AT KOMME I GANG

 

Har du/I brug for inspiration, støtte eller hjælp til at komme videre med foreningsarbejdet, så kontakt vores frivillig- og foreningskonsulent, Lisbeth Brandt, og aftal et indledende møde.
Har I andre ideer til et samarbejde, er I naturligvis også velkomne til at kontakte os.
 Tilmeld nyhedsbrev

Tidligere nyhedsbreve
PROJEKT FRIVILLIG

 

 

Projekt Frivillig er et landsdækkende initiativ, der formidler frivillige aktiviteter til elever på landets ungdomsuddannelser. Vores formål er at skaffe unge frivillige til de frivillige foreninger, og at øge de unges kendskab til den frivillige verden. Projekt Frivillig har frivillighedsvejledere på næsten alle uddannelsesinstitutioner over hele landet. Frivillighedsvejlederne fungerer som bindeled mellem foreninger og de mere end 260.000 elever på gymnasier, handelsskoler, erhvervsskoler og SOSU-skoler.
De tre ministerier bag Projekt Frivillig har udarbejdet et Frivilligbevis, som I kan give til de elever, der har været frivilligt aktive i jeres forening. Eleverne kan udskrive Frivilligbeviset som dokumentation for deres indsats, hvis de har været frivillige i minimum 20 timer under deres ungdomsuddannelse.
Tilmeld nyhedsbrev