Bisidderordning

Har du en langvarig sag i jobcentret? Og er du nået dertil, hvor din sag skal behandles rehabiliteringsteamet?

 

Nu tilbyder vi et gratis bisidderforløb, som giver dig mulighed for at få en bisidder med til mødet i rehabiliteringsteamet.

 

Bisidderens rolle/opgave er at støtte dig i processen op til og under mødet med rehabiliteringsteamet. Bisidderen kan hjælpe med at udfylde rehabiliteringsplanens ”forberedende del”og sørger for, at du er godt forberedt til møderne. Bisidderen kan ikke alene deltage i et møde på dine vegne eller klage over en afgørelse truffet af kommunen.

35 39 71 97

SRB@SR-Bistand.dk

En bisidder kan medvirke til:

 

  • At du føler sig tryg og får overblik over din egen situation.
  • At der bliver skabet en gensidig dialog i samarbejdet med kommunen.
  • At indstillingen fra rehabiliteringsteamet træffes på baggrund af alle nødvendige oplysninger.
  • At der bliver søgt den rette hjælp og vejledning.

Hvert bisidderforløb består af 4 møder:

 

  • Første møde, hvor du og bisidderen mødes på Frivilligcenter SR-Bistand.
  • Møde med dig og din sagsbehandler på jobcenteret.
  • Telefonmøde med bisidder, inden rehabiliteringsteammødet, hvor I har mulighed for at drøfte eventuelle spørgsmål og forberede jer til mødet.
  • Møde med borgeren, sagsbehandler og rehabiliteringsteamet.

Hvem kan få en bisidder?

 

  • Tilbuddet er åbent for borgere, der som udgangspunkt bor i København og på Frederiksberg.
  • Du visiteres som borger gennem vores social-juridiske rådgivning. Du skal derfor tage kontakt til vores rådgivning på ovenstående kontaktoplysninger.

 

Social-juridisk rådgivning

Hvem er bisidderne?

 

Bisidderne er kompetente frivillige med erfaring indenfor social-juridiske problemstillinger. Alle samtaler med rådgiverne er fortrolige, og vi har alle tavshedspligt. Dog er vi underlagt underretningspligten. Læs mere om underretningspligten her.

 

Efter endt forløb vil vi gerne høre din mening om vores ordning, og vi har udarbejdet et kort evalueringsskema, som du skal udfylde. Dette er selvfølgelig som anonym besvarelse.

VÆRDI OG ETIK

 

Vil du læse om vores værdier og etik for vores rådgivning? Læs mere her!

FAGLIG TILGANG

 

Er du nysgerrig på de faglige krav til vores frivillige rådgivere. Læs mere her!

KLAGEVEJLEDNING

 

Vil du gerne klage over dit forløb hos os? Læs mere her!