Vores rådgivning er blevet genakkrediteret

Frivilligcenter SR-Bistands rådgivning har endnu en gang fået RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel.

 

Det betyder, at vores retshjælp, socialrådgivning og økonomi- og gældsrådgivning har været igennem en vurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud.

 

I løbet af processen er vi blevet målt på en række kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Derfor er vi meget stolte af, at vi har fået kvalitetsstemplet.

 

Det viser både vores brugere og samarbejdspartnere, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet til mennesker, der befinder sig i en sårbar livsposition.

 

Akkrediteringen udføres af RådgivningsDanmark, som er brancheforening for de almennyttige organisationer, der tilbyder gratis, social rådgivning.

 

I Danmark findes der ingen anden regulering eller minimumskrav til disse gratis, sociale rådgivningstilbud, som tusindvis af mennesker kontakter hver dag. Derfor er kvalitetsstemplet det eneste pejlemærke, som rådssøgende kan bruge til at sikre sig, at de modtager rådgivning af ordentlig kvalitet.

 

Læs mere om RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning her.