Røde Kors Hovedstaden – Ældre

I Røde Kors Hovedstaden arbejder vi med at skabe aktive, meningsfulde fællesskaber – også for ældre og seniorer. Vi tilbyder en længere række af forskellige aktiviteter til alle, der er fyldt 65 år og har begrænset social netværk. Den frivillige sørger for hyggeligt samvær og gode oplevelser.

 

Fortæl for livet: Et livshistoriefællesskab hvor ældre inviteres til at erindre, fortælle eller lytte til betydningsfulde historier fra livet. Dette foregår en gang om ugen i 8-10 uger.

 

Ord i fælleskab: Ord i fælleskab er for seniorer, som har lyst til at dele glæden for enten højtlæsning i Bofællesskabet eller brevskrivning. Det hele starter selvfølgelig med fælles frokost, hvor der er tid til at dele oplevelser, erindringer og livshistorier.

 

Besøgsvenner: Den frivillige er med til at bekæmpe ensomhed, ved at tilbyde sin tid en gang om ugen, hvor man mødes med besøgsmodtageren til hyggeligt samvær. Det er også muligt at blive ringeven eller gåven og på denne måde få en fast relation enten over telefonen eller over en omgang frisk luft.

 

Gåvenner: Gåvenner mødes og går tur sammen. Din gåven er en fast frivillig, som gerne vil tale med dig om eksempelvis din hverdag, dit helbred, fælles interesser eller hvad, der rører sig omkring jer – samtidig med at I får lidt frisk luft og motion. Det er altid den samme frivillige, du går med, så I vil få rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.

 

Turtjenesten: Et tilbud for ældre, der har lyst til at få en masse gode og hyggelige oplevelser. Som frivillig er du med til at give deltagerne en god oplevelse. Der arrangeres både heldagsture og kortere eftermiddags- eller aftenture.

 

Vågetjenesten: Som frivillig skaber man ro og tryghed for ensomme døende og deres pårørende. I de ca. 4 timer du som frivillig våger, giver det tryghed for pårørende i en svær situation.

 

Seniorguiden: Frivillige vejleder i spørgsmål om eksempelvis økonomi, sociale aktiviteter samt diverse (tilskuds-)ordninger målrettet seniorer.

 

Brevvenner: Som frivillig brevven sender du fysiske breve til en plejehjemsbeboer eller ældre borger i eget hjem, som har begrænset kontakt til andre mennesker. at få et brev i hånden, som er skrevet til lige præcis en selv, kan betyde meget for ensomme ældre.

 

Herreklubben: Herreklubben er et fællesskab for mænd, der er fyldt 65 år. Herreklubben er et aktivt fællesskab, der mødes om at lave ting sammen – for eksempel tager på udflugt, spiser rundstykker, mødes om samtaleemner, synger eller hjælper med praktiske/håndværksmæssige opgaver i Røde Kors Hovedstadens andre aktiviteter.

 

Tryghedsopkald: En aktivitet der skaber tryghed for ældre, enlige borgere, hvor du som frivillig blot skal ringe til opkaldsmodtageren på samme tidspunkt hver dag.

 

Ringevenner: I Ringevenner taler frivillige og ældre borgere sammen. Ringevenner taler sammen cirka en eller to gange om ugen Din ringeven er en fast frivillig, som gerne vil tale med dig om eksempelvis din hverdag, dit helbred, fælles interesser eller hvad, der rører sig omkring jer. Det er altid den samme frivillige, du taler med, så I vil få rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.

 

Bogfællesskabet: Bogfællesskabet er for mennesker, der er +65 og som interesserer sig for bøger og litteratur. Man får mulighed for at mødes, få læst højt og hygge sig sammen over en god bog. Man kan også blive frivillig højtlæser for en gruppe.

 

Snaksammen: SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig samtaleven fra Røde Kors og dig. I kan tale om fælles interesser, dagens begivenheder, nyheder, familie, hverdagen, oplevelser eller noget helt syvende. Din frivillige samtalevenner er helt almindelige mennesker – hverken rådgivere eller eksperter.

 

Find mere information vedrørende aktiviteter for ældre her: https://hovedstaden.drk.dk/detgorvi/faellesskaber-for-seniorer/

 

Røde Kors Hovedstaden

 

Hjemmeside: http://hovedstaden.drk.dk

Facebook: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/?fref=ts

Adresse: Ndr. Fasanvej 224. 2200 Køhenhavn N

Telefon: 38 33 64 00

Email: hovedstaden@rodekors.dk