Infomøde: Bliv frivillig socialrådgiver

Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig socialrådgiver i Frivilligcenter SR-Bistands social-juridiske rådgivning?
Så kom til infomøde d. 6. september kl. 17-18.

Som frivillig socialrådgiver er du med til at yde gratis hjælp til mennesker i en sårbar situation – samtidig med at du udvikler din faglighed.

 

Du indgår i et tværfagligt fællesskab med andre socialrådgivere, jurister, økonomer og studerende, som arbejder sammen for at styrke alle menneskers retssikkerhed.

 

Vi hjælper ofte indenfor beskæftigelsesområdet fx rådgivning om sygedagpenge, fleksjob og ressourceforløb. Men vi får mange forskellige henvendelser i vores rådgivning.

Læs mere om vores rådgivning her.

Lyder det som noget for dig?

 

Så kom til informationsmøde, og bliv klogere på, hvad det vil sige at være frivillig hos os, samt på vores landsdækkende social-juridiske rådgivning.

 

TID: Onsdag d. 6. september 2023 kl. 17-18

STED: Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N