Søg om julehjælp 2025

Har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen i juletiden? Så er du ikke alene! Heldigvis er det muligt at få en økonomisk håndsrækning i form af julehjælp, hvis man er presset på økonomien.

 

Mange familier har brug for ekstra hjælp i december, og der er derfor mange, der søger hjælp hos sociale organisationer. Her har vi samlet en liste over nogle af de organisationer, der uddeler julehjælp i år.

Hvad er julehjælp? 

Julehjælp består som regel af et pengebeløb eller gavekort til indkøb, men der kan også være tale om en pakke med fx julemad, gaver mv. 

  

Hvem kan søge? 

De forskellige organisationer, der uddeler julehjælp, har forskellige kriterier. Der kan fx være krav om, at man skal have hjemmeboende børn, at man er eneforsørger, at ens indkomst ikke overstiger en bestemt grænse, eller at man bor i en bestemt kommune. 

  

Hvordan søger man julehjælp? 

De fleste steder skal man udfylde et ansøgningsskema, som man sender ind til organisationen. Du kan se mere under de enkelte organisationer nedenfor. Mange af organisationerne kan også hjælpe dig med at ansøge eller svare på spørgsmål om ansøgningsprocessen og kriterierne.

Her kan du søge julehjælp i 2025: 

Blå kors

Der åbnes for ansøgninger om julehjælp den 21. oktober 2025.

 

Krav og hjælp:

  • Der uddeles julehjælp til økonomisk trængte familier med hjemmeboende børn under 18 år.
  • Julehjælpen uddeles fortrinsvist til enlige forsørgere.

 

 

Folkekirkens julehjælp

Find kontaktoplysninger til din lokale kirke her

 

Krav og hjælp:

  • Mange lokale folkekirker deler julehjælp ud for midler, der har samlet ind i løbet af året.
  • Gennem sognets menighedspleje – du skal selv kontakte din lokale kirke og høre, om de har julehjælp

 

 

Frelsens Hærs Julehjælp

Der afventes informationer om ansøgninger til julehjælp i 2025.

 

Krav og hjælp:

  • Dokumentation for indtægter og udgifter
  • Gavekort til supermarked, legetøj og julelækkerier – kan indeholde sponsorgaver som fodboldbilletter og lignende. Typisk ligger beløbet på gavekortet på mellem 800 og 2000 kroner pr. familie

 

 

Julehjælpen.dk

Der kan søges julehjælp fra d. 1. oktober. Se mere her og søg her

 

Krav og hjælp:

  • Økonomisk trængte familier med børn under 18 år
  • Legetøj, tøj, sko, smykker, elektronik, gavekort, julekurve mv.

 

 

Juleuddelingen af 1867

Der ansøges ved personligt fremmøde i Skemastuen.

Skemastuen er åben mandag den 13. oktober 2025 og er åben mandag-torsdag fra 10:00 til 13:00. Fredag og weekend er lukket.

Sidste åbningsdag er torsdag den 30. oktober 2025. Læs mere her.

 

Krav og hjælp:

  • Alle, der har brug for en håndsrækning
  • Gaveportioner med steg, tilbehør, knas, lys, servietter + legetøj til børn
  • Uddeling 21. december fra 13-16

 

 

Kirkens Korshær

Find dit lokale sociale arbejdssted under Kirkens Korshær her

 

Krav og hjælp:

  • Hjælper brugere og økonomisk trængte mennesker
  • Du skal selv kontakte dit lokale sted og høre, hvad de har af hjælp

 

 

Menighedsplejen i Danmark

Julehjælp fra Menighedsplejen i Danmark kan KUN søges af menighedsplejer og sogne, der er medlem af Menighedsplejen i Danmark. Som enkeltperson skal du søge via din lokale kirke/menighedspleje. Hvis de ikke uddeler julehjælp, har du mulighed for at søge et legat hos Menighedsplejen i Danmark. Det skal ske i samarbejde med din lokale præst.

 

Se, hvordan du søger via Menighedsplejen i Danmark her senest den 1. december

 

 

Metodistkirkens Sociale Arbejde

Ansøg her fra den 1. november til 30. november.

 

Krav og hjælp:

  • For at søge julehjælp i København skal du møde op på MSA’s kontor i Rigensgade 21A, på hverdage i november mellem kl. 10-14 og udfylde et ansøgningsskema.
  • Trængte familier og børnefamilier
  • Julehjælpsposer, primært med fødevarer
  • Uddeling foregår d. 19. december.

 

 

Mødrehjælpen

Ansøg her frem til den 2. december kl. 10.00. Læs mere om julehjælpen her.

 

Krav og hjælp:

  • Du skal have børn under 18 år
  • Børnene skal være hjemmeboende, eller du skal have en fast samværsaftale
  • 550 kr. pr. barn
  • Hjælp til maks. tre hjemmeboende børn under 18 år

 

 

Røde kors

Ansøg her fra 3. november.

 

Krav og hjælp:

  • Hjælp til børnefamilier i en økonomisk trængt situation
  • Gavekort til Coop til en værdi af 900 kr.  eller en julekurv med lækkerier

 

 

Dansk Folkehjælp 

Julehjælp kan søges her fra d. 13. oktober til d. 17. november 2025. Læs mere om ansøgningskriterier her.

 

Krav og hjælp:

  • Dansk Folkehjælp uddeler til enlige og samboende på overførselsindkomst.
  • Julehjælpen består af 800 kr. til mad pr. familie og 500 kr. til julegaver pr. barn. 

 

 

Foreningen Enestående Forældre

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025. Du finder ansøgningsskema og information her

 

Krav og hjælp:

  • Foreningen er en landsdækkende humanitær organisation, og herunder uddeler foreningen julehjælp til udsatte forsørgere og gravide kvinder. 

 

 

Børnenes Kontor, København

Læs mere om julehjælpen og krav her. Ansøgningsskemaer fås af klasselærer eller på skolens kontor fra uge 39. Ansøgningsskemaet skal afleveres inden d. 24. oktober 2025.

 

Krav og hjælp:

  • Man skal være bosat i én af følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby eller Vallensbæk.
  • Man skal have et barn eller børn i den skolepligtige alder – fra børnehaveklasse til 10. kl.
  • Der gives en udleveringsseddel, hvorefter julemaden kan afhentes i Meny i Rødovre Centrum i december måned.

 

 

Børnenes Kontor, Aarhus

Der kan ansøges om julehjælp fra d. 1. oktober til 22. november 2025 her. Læs mere om julehjælpen her.

 

Krav og hjælp:

  • Til enlige forsørgere eller par med lav indkomst med hjemmeboende børn under 18 år, som er bosat i Aarhus Kommune.
  • Julehjælpen består af mad til juledagene, gaver til børnene (legetøj og bamser), slikposer, billetter til og Bakken Bears og et juletræ.
  • Julehjælpen afholde mandag d. 22. december 2025 kl. 9-12.

 

 

Børnenes Kontor, Randers

Der åbnes for ansøgninger d. 1. november 2025 her.

 

Krav og hjælp:

  • Tildeles økonomisk trængte familier i Randers Kommune.

 

 

Børnesagens Fællesråd

Der kan ansøges om et julestipendie fra d. 8. oktober til d. 12. november 2025 her. Læs mere om julestipendiet her.

 

Krav og hjælp:

  • For at komme i betragtning til et julestipendie skal du være eneforsørger og bopælsforælder til et eller flere børn under 18 år og have brug for økonomisk hjælp.
  • Julestipendiet er et kontant beløb, som gives som økonomisk støtte til eneforsørgere med lav indkomst. Julestipendiet udbetales som skattefri støtte og indsættes direkte på din konto.

 

Ud over ovenstående, kender mange kommuner til lokale muligheder for julehjælp. Kontakt derfor din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. Der er også mange kirker i landet, hvor du kan søge støtte. Hos folkekirken uddeles der nemlig både økonomisk støtte og rådgivningsmæssig støtte, så alle familier kan holde jul. Spørg din lokale kirke. 

 

En del lokale kirker og steder sognets menighedspleje uddeler også julehjælp. Du kan få mere information her. 

 

s-b-vonlanthen-IPubTLY7Ji0-unsplash
Har du brug for hjælp til at søge?

 

Kom til julehjælpscafé d. 7. november kl. 17-20 og få hjælp til at ansøge om julehjælp.

Læs mere