Vores historie

Retssikkerhed, rådgivning og oplysning 

I 1975 bliver foreningen ‘Reva-gruppen’ stiftet af en gruppe studerende fra Københavns Kommunes Forberedelseskursus. I kølvandet på den nye Bistandslov, så de studerende et behov for nogle, der arbejdede for retssikkerhed, rådgivning og oplysning om lovens konsekvenser. De arbejdede, ligesom vi gør i dag, for en mere retfærdig behandling af mennesker i det sociale system.  

I 1976 skifter foreningen navn til det mere mundrette ‘Social Rådgivning & Bistand’, i daglig tale, SR-Bistand. Formålet var stadig det samme, og foreningen voksede i takt med det store behov for vejledning og hjælp. Dengang var rådgivningen, ligesom i dag, baseret på frivillig arbejdskraft med udgangspunkt i at yde hjælp efter princippet hjælp til selvhjælp – et princip der sidenhen har gennemsyret mange af vores forskellige indsatser. 

Foreningen begynder i 1977 at tilbyde psykologisk rådgivning ydet af psykologistuderende på det sidste år af deres uddannelse, en rådgivning der løber helt frem til 2014. 

I 1988 kom der øget fokus på betydningen af frivilligt arbejde, og da vi allerede havde kendskab til og samarbejde med et stort antal foreninger, begyndte vi at formidle frivillige til andre foreninger. Projektet udviklede sig hen ad vejen til også at tilbyde hjælp til foreninger på andre områder, f.eks. i form af kurser og hjælp til praktiske spørgsmål om foreningsarbejde. Den slags arbejde laver vi stadig den dag i dag. 

I 1989 kommer selvhjælpen til, og vores indsatser består nu af social og juridisk rådgivning, psykologisk rådgivning, formidling af frivilligt arbejde samt hjælp til opstart af selvhjælpsgrupper. Alle tilbuddene oplevede vækst i perioden, ligesom antallet af frivillige steg støt. Vi voksede så meget, at der blev behov for at ansætte enkelte lønnede tovholdere. Frivilligformidlingen fik navnen FRIFORM. Desuden starter vi Netværksavisen i et samarbejde med Center for Frivilligt Arbejde der fungerede som et talerør for frivillige i socialt arbejde. 

I 2007 bliver vi officielt et frivilligcenter og en del af landsorganisationen FriSe. Vi har igennem mange år lavet frivilligcenter-arbejde, men i 2007 bliver det officielt. SR-Bistand er et frivilligcenter. 

I 2014 starter gældsrådgivningen, der skulle arbejde i samspil med vores psykologiske rådgivning for at hjælpe eventuelle underliggende årsager til, at man er havnet i en svær økonomiske situation. Selvom vi ikke længere tilbyder psykologisk rådgivning, er gældsrådgivningen stadig et af vores tilbud. 

Følgeskab til Fællesskab starter i 2023. Projektet har til formål at hjælpe folk ud i foreninger, støttegrupper eller andre sociale tilbud eller indsatser – et projekt der viderefører det helhedsorienterede arbejde, vi egentlig altid har lavet. 

I 2024 udvides vores indsatser med Navigatør-tilbuddet til unge med funktionsnedsættelser, ældrefællesskabet Linje 10 og Socialkompas, som er digital vejviser til foreninger og fællesskaber. 

Udvikling og vokseværk 

I de 50 år, foreningen har arbejdet for at hjælpe alle i svære livssituationer, har vi fået et nært bekendtskab til udvikling – og alt det fører med sig. Den hjælp, vi har tilbudt gennem årene, har været formet af de udfordringer, vi så, hos dem der bad os om hjælp. Mennesker er nuancerede, og det er deres problemer også, så vi måtte yde en nuanceret hjælp.  

Den lille forening blev hurtigt overvældet af det store behov og måtte flytte lokaler flere gange i det første år. Først blev skolens lokaler for små til behovet, derefter måtte vi flytte ud af baglokalet, vi havde lånt af en elektronikforretning på Østerbro, indtil vi endelig fandt plads nok i vores lokaler på Hammerichsgade. På to år havde SR-Bistand vokset sig til 17 lokalafdelinger plus hovedkontoret i København. De fleste lokalafdelinger var i København, bortset fra ét i Aalborg, samt SRB-Landsforeningen, der lå i Randers.  

Men nogle gange kan vokseværk gøre ondt. I slutningen af 1979 måtte vi lukke for henvendelser i den sociale rådgivning i to måneder på grund af et for stort sagspres. På dette tidspunkt fik vi omkring 200 henvendelser om måneden. Vi besluttede at lukke for henvendelser af hensyn til de mennesker, vi allerede var i gang med at hjælpe. Som Ove Petersen fra SR-Bistand sagde til Landsavisen Aktuelt dengang: “Vi vil ikke bare spise folk af med en sludder for en sladder. Skal vi hjælpe dem, skal det ske på et ordentligt grundlag.” 

Vores hårde arbejde bliver også anerkendt, da SR-Bistand i 1991 vinder Anker-prisen sammen med en pengepræmie på 25.000 kr. Anker-prisen uddeles af HK-København og går til dem, som gør et stykke uegennyttigt arbejde for at hjælpe deres medmennesker. Samme år er både SR-Bistand og efterspørgslen vokset voldsomt. Vi havde 50-60 frivillige, der tog imod omkring 4000 telefoniske henvendelser – bare mellem marts og juni. Vi vokser fortsat, og i 2012 flytter vi til Tagensvej 70 for at få mere plads til os og de mennesker, vi hjælper. 

Da vi i 2015 fejrer 40-års jubilæum, modtager vi Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommunes “Frivillighedsprisen” for at have ydet en “enestående frivillig indsats gennem 40 år”. 

Hvad betyder det at være uafhængig? 

Frivilligcenter SR-Bistand er en frivillig, uafhængig social forening og NGO. Det har vi været siden de unge studerende fra Københavns Kommunes Forberedelseskursus stiftede foreningen. Det var dog ikke alle, der mente at foreningen var uafhængig eller upartisk.  

Da ‘Reva-gruppen’ blev stiftet, var SF’eren Christian Bundgaard hurtig til at udnævne sig selv til landsformand for foreningen ‘SRB’, som stifterne af den selvstændige københavnske forening ‘Reva-gruppen’ (senere SR-Bistand) hurtigt meldte sig ind i. Det skete, på trods af at mange initiativtagere fra Reva-gruppen, blandt andet formanden Niels Kobæk-Nielsen, tog stor afstand fra Bundgaards politiske indflydelse på foreningerne. 

I 1977 havde der i længere tid været uoverensstemmelser mellem SR-Bistand og SRB (landsforeningen), og SR-Bistand valgte at melde sig ud af landsforeningen, noget der ikke tages godt imod af SRB, der nu så SR-Bistand som en konkurrent. De udgav en pressemeddelelse, hvor de såede tvivl om SR-Bistands økonomi, på trods af manglende beviser. Desuden beskyldte næstformanden i SRB, Dorrit Ulfborg, de to ledere af SR-Bistand, Niels Kobæk Nielsen og Hanne Riis, for at begå socialt bedrageri over for Københavns Kommune – endnu et angreb, der ikke var beviser for. 

Noget overraskende begynder den lille foreningen også at få problemer med en underafdeling af Scientology, der hed NOK. Disse problemer eskalerede i 1977, da Foreningen NOK sendte breve ud til annoncører for at afskrække dem fra at sætte annoncer i SR-Bistands medlemsblad. Kritikken lød på, at medlemsbladet henviste til andre rådgivningstilbud (nogle af disse var politisk venstreorienterede), og om ikke annoncørerne studsede over dette. Dog virkede hele situationen til at blæse over, da SR-Bistands advokat forsøgte at få NOK i tale. 

Ustabil grund 

Som en frivillig forening, der ydede gratis hjælp og rådgivning, var vores økonomiske grundlag fra start truet. Vores primære indtægtskilde i starten kom fra annonceringer fra udgivne medlemsblade, der udkom i 6-8000 eksemplarer – med biblioteker og fagbevægelser som primære abonnenter.  

I 1983 manglede SR-Bistand penge for at kunne fortsætte, men her kom lokalmiljøet os til undsætning. I samarbejde med Københavns City Center, Københavns Turistforening og Nationalmuséet i Brede bliver der arrangeret et ti-dage langt gøglermarked anno 1900 på Gl. Torv og Nytorv, hvor hele overskuddet fra festlighederne gik til SR-Bistand. 

Forinden vi i 1984 flyttede fra Nørregade til Vandkunsten, truedes SR-Bistand af endnu en lukning. Da vores primære økonomiske støtte kom fra medlemmer og brugere af det sociale system, dvs. mennesker der i forvejen var økonomisk svagt stillet, blev vores eksistensgrundlag truet. Som der blev skrevet i medlemsbladet, der bragte nyheden: “Dette er en grotesk situation netop i en krisetid, hvor endnu flere mennesker bliver afhængige af det sociale sikkerhedsnet, samtidig med at de ressourcer, der er til rådighed, bliver færre og færre – afmagtsfølelsen vokser!” 

I 1990 skrider økonomien igen, denne gang på grund af for stor succes. De to nye projekter – start af selvhjælpsgrupper og formidling af frivillig arbejdskraft til socialt arbejde – går strygende. Det samme gør rådgivningen, hvor vi får omkring 500 henvendelser månedligt. Desuden virker de så godt, at folk begynder at bruge alle de forskellige tilbud, når først de er kommet ind ad døren i SR-Bistand for at få hjælp. Problemet er bare, at organisationen ikke kunne bære det. På trods af at der var startet 50 selvhjælpsgrupper og 400 mennesker var kommet i frivilligt socialt arbejde gennem os, var økonomien ikke vokset – i 1990 havde vi endda lige fået at vide at støtten bliver skåret. 

Lignende situationer har udspillet sig i de 50 år vi har eksisteret. Hver eneste gang, vi har været truet af en lukning, har vi fundet midlerne til at blive ved med at kunne hjælpe. For det er det, vi er her for.